Pigen med de røde gummistøvler

Processed with VSCO with j6 preset

Som barn var jeg lidt af en drømmer. Man fandt mig tit stirrende ud i ingenting. De andre børn grinte ofte af mig når læreren oppe fra tavlen gang på gang forgæves prøvede at komme igennem til mig: Freja? Freja? Er du mon hos os, Freja? Og med et sæt kom jeg tilbage til omverdenen. Og de grinte og grinte.

Mine legekammeraters forældre syntes at jeg var lidt underlig. Sød men sær. En dag kom min bedste legekammerats mor forbi, midt i aftensmaden, med en gave til mig. Det var en kjole og et par lyserøde sko med sløjfer. Hun troede nemlig ikke at mine forældre havde pengene til at klæde mig ordentlig på. Sandheden var at jeg, hver eneste morgen, insisterede på at have de samme slidte bukser på og meget vigtigere: mine røde gummistøvler. Jeg elskede mine røde gummistøvler, og efter mange lange forsøg fik jeg til sidst overbevist min mor om at der jo i teorien var risiko for regn hver eneste dag.

Jeg talte i søvne, grinte i søvne, gik i søvne, tog mine røde gummistøvler på i søvne, og gik ud ad hoveddøren i søvne. I mine drømme kunne jeg hvad som helst. Jeg var en popstjerne, en prinsesse, en poet, en astronaut, eventyrer, skuespiller, sælger og statsminister. I virkeligheden var jeg både genert og indadvendt, og jeg snakkede aldrig særligt meget – slet ikke om mine drømme.

Jeg drømmer stadig, og jeg har nok altid gjort det men noget gik galt, og jeg er ikke helt sikker hvornår og hvordan – et sted i mellem en stor bunke usikkerhed og en gennemsyrende frygt for at fejle.

I mine sidste folkeskoleår, bliver jeg kontaktet af en kvinde. Hun var direktør hos et større modelbureau. Jeg siger nej med det samme, og siger ikke et ord til mine forældre – siger bare nej helt uden tøven selvom det hele tiden havde været det jeg ønskede – at nogen ville se mig. Men jeg turde ikke, jeg turde ikke bevæge mig ud på ukendt farvand, så jeg fortsatte med det jeg var god til – at gå i skole, få gode karakterer og gøre mine forældre stolte.

Sådan fortsætter jeg videre til gymnasiet, og derfra videre på en videregående uddannelse. Ingen slinger i valsen, bare lige ud. Og en gang i mellem sker det, at jeg begynder at drømme igen men jeg skubber det hurtigt væk for til sidst helt at glemme hvad jeg nogensinde drømte om.

Der skulle et barn til at finde drømmeren frem i mig igen, til at finde den lille pige i de røde gummistøvler frem i mig.

Da jeg kommer tilbage til studiet efter min barsel føles det med et forkert. For det har været noget af det mest fantastiske ved at blive mor. At jeg på en og samme tid, sætter mig selv i anden række fordi min datter er blevet mit omdrejningspunkt – det altafgørende element for alle mine valg, og af netop denne grund tager jeg samtidigt mig selv og mit eget velvære mere alvorligt end nogensinde før – fordi jeg vil være den bedste udgave af mig selv og ikke mindst, en god rollemodel for min datter.  Sådan en slags rollemodel som for det mindste stoppede op og lyttede til sine drømme. Så jeg stoppede op og stoppede på mit studie – for at lytte til mine drømme selvom jeg ikke havde nogen anelse om hvad de var, jeg vidste blot hvad de ikke var. Jeg er ikke blevet meget klogere siden. Men så dog alligevel en lille smule, og vigtigst af alt, så er jeg blevet en bedre udgave af mig selv. En, som tør drømme.

Reklamer

2 thoughts on “Pigen med de røde gummistøvler

  1. Den lille pige – endda også med røde gummistøvler – kender jeg. Helt ind til knoglerne. Og jeg kender oplevelsen af, at genfinde og huske alle de drømme den dag man bliver mor. For mig er det en stille og rolig forandring – for på en måde skal jeg lære at turde drømme igen OG især turde gøre drømmene til virkelighed. Nu er jeg mor til to og der er to gode grunde til og ingen undskyldninger for at finde ind til det der vil gøre mig en glad mor, som tager sig selv alvorligt. Så der er det man giver videre – at man aldrig skal holde op med at drømme.
    Du lyder til at være så godt på vej i dem rigtige retning.

    Liked by 1 person

    1. Tak for din kommentar Mstougaard. Det du siger er bare helt rigtigt, og du lyder også til at være på vej den rigtige retning. Tusind tak fordi du deler!

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s