At lære sig selv at kende på ny

Jeg har trukket stikket. Sat min uddannelse på hold og ryddet kalenderen. For at tage en dag af gangen for en tid. For at lære mig selv at kende igen.

Der har været blandende reaktioner. Nogle frygter, at jeg har givet op, mistet mine ambitioner, at jeg har trukket mig for aldrig at komme tilbage igen.  Andre går og venter på mit næste store move, tænker at jeg må være på færden af noget stort, siden jeg bare sådan siger stop. Og så er der nogle, der simpelthen bare forstår mit valg og andre, der slet ikke gør.

Da jeg kom tilbage til studiet efter min barsel for nogle måneder siden, mærkede jeg noget, som man i mangel på bedre kan kalde en identitetskrise. Mens min verden var blevet vendt op og ned det sidste års tid, så var hverdagen, som jeg kendte den, fortsat – uden mig. Og da vi skulle mødes igen, var det som om vi ikke længere passede sammen. Altså hverdagen og jeg. Det føltes utrygt, ligegyldigt, uoverskueligt, og lige meget hvor ivrigt jeg prøvede at få det til at fungere, kunne jeg slet ikke finde mig selv i det.

Jeg slog mig selv oven i hovedet, beskyldte min hjerne for ikke at virke længere. Jeg var både ked af det og frustreret over ikke længere at kunne finde ud af det, jeg var god til engang.

Så slog det mig, at jeg er forandret. At blive kæreste med Jonas og at blive mor til Frigg har forandret mig. Fra jeg mødte Jonas på et værtshus på Nørrebro til Frigg blev født juleaften på Hvidovre Hospital gik der præcist 361 dage – lige under et år. Det var det vildeste, mest fantastiske år, men hold nu op, hvor gik det hele stærkt. Og så et år på barsel med Frigg, det her helt fantastiske lille menneske, som slet ikke ville sove eller stoppe med at græde, og jeg viede hele mit liv til Friggs søvn og velbefindende, som man jo gør som mor, men glemte mig selv fuldstændigt. Jeg glemte at tænke på mig selv, jeg glemte at snakke om mig selv, jeg glemte at mærke mig selv, og det gik faktisk først op for, mig da jeg sad tilbage på studiet blandt mennesker igen, og jeg spurgte mig selv ”hvem fanden er jeg egentlig?”

Så jeg har altså trukket stikket. For at finde tilbage til mig selv, for at mærke mig selv igen, og det er altså virkelig svært – for hvor skal man begynde? Jeg har gået hjemme i godt en måned nu. Den store lettelse over at få en pause fra studiet blev meget hurtigt afløst af dårlig samvittighed. Jeg havde slet ikke regnet med at få disse tvivlsomme og negative reaktioner på mit valg, da jeg jo, efter længere overvejelser, synes at det var et ret fornuftigt valg. De første uger fik jeg dagligt, hvad der føltes som afhørende telefonopkald, om hvad jeg havde af planer for dagen, og jeg kunne ikke få mig selv til at sige, at jeg faktisk ikke skulle andet end at drikke en kop kaffe og rede Friggs seng. Ingen revolutionerende tanker eller kreative ideer. Og jeg har været så frustreret over, at jeg ikke har følt mig inspireret og fuld af ideer, og jeg har været så frustreret over, at bruge dagene på at være frustreret over ikke at føle mig inspireret og fuld af ideer, når det egentlig ikke er formålet lige nu.

Den seneste uge har jeg slukket min telefon og forsøgt at slukke for de negative tanker. Jeg er pludselig kommet i tanke om, at jeg virkelig holder af et stykke ristet rugbrød med comté, at sidde i vindueskarmen, kun at være iført t-shirt og strømpebukser, at danse rundt til David Bowies gamle hits. Og de fleste dage har jeg følt mig så uinspireret, at jeg ikke har foretaget mig andet end netop at sidde i vindueskarmen og spise rugbrød med comté. Men en gang i mellem har jeg følt mig inspireret – så inspireret, at jeg har været nødt til at skrive nogle tanker ned. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig inspireret på den måde, og jeg har følelsen af, at være ved at opdage mine lyster, interesser og drømme – nye som gamle. Og jeg ved endnu ikke hvordan min fremtid ser ud, og det stresser mig stadig en smule, ligesom det stikker lidt i mig, når folk siger ”nå, men du går bare hjemme, ikke?” Men jeg er, lige så langsomt, ved at lære mig selv at kende på ny, og det føles virkelig godt.

Reklamer

7 thoughts on “At lære sig selv at kende på ny

  1. Jeg vil gerne høre hvor du har købt dit væg pynt som du har lagt på instagram for 3 dage siden. Under billedet står der hos frigg

    Like

  2. Jeg kommenterer normalt ikke på blogs, men jeg bliver nødt til det her, fordi din blog virkelig har rørt mig, fordi din historie minder så meget om min egen, og fordi jeg synes, du er virkelig sej..

    Jeg er selv uddannet skolelærer fra Frederiksberg for 3 år siden, og har fået en søn for 5 måneder siden.
    Jeg bruger så meget tid på at gå og frygte at skulle tilbage på arbejde. Før var jeg faktisk rigtig glad for mit job, men nu kan jeg slet ikke se mig selv i det, og jeg er bange for den dag, hvor jeg er nødt til at skulle tilbage. Ligesom du synes, så synes jeg også, at alt er forandret! Jeg er helt forandret..
    Og præcis lige som dig, så aner jeg bare ikke, hvad alternativet skulle være. Jeg har ikke nogen anden vej at gå, føler jeg. Og føler jeg er nødt til at vende tilbage, fordi der jo skal tjenes penge til familien, og fordi jeg ligesom ikke rigtigt har noget alternativ at vende mig mod istedet..

    Jeg synes virkelig det er så sejt, at du har sat det hele på pause og giver dig selv tid og lov til at finde dig selv. Ville ønske jeg havde det mod!

    Liked by 1 person

    1. Hej Maria.
      Tusind tak for dine ord, og tak fordi du skriver.
      Jeg kan virkelig sætte mig i din situation, og det er så godt at du siger det højt.
      Man forandres når man bliver mor. Det er så fantastisk men ens forhold til resten af verden bliver også revurderet og det er svært.
      Jeg prøvede at tænke tilbage: hvordan var det før baby? trivedes jeg i mit fag dengang?
      Det gjorde jeg ikke, kom jeg frem til. Men det var lettere at holde ud, og holde ved da man kun skulle stå til regnskab for sig selv og alt den tid som gik på arbejde var tid man faktisk havde.
      At få et barn sætter det hele i et nyt perspektiv.

      Jeg tænkte længe på at tage den her pause men det økonomiske aspekt begrænsede mig for ja, som du siger – der skal jo tjenes penge og mad på bordet. Det stressede mig kun yderligere så jeg endte med at sygemelde mig – for at få den her tænkepause. For det var nødvendigt ellers tror jeg, at jeg ville blive deprimeret. Måske du kunne overveje de samme tanker. Jeg har endnu ikke helt fundet ud af hvad jeg så vil men jeg har fundet ud af hvad jeg ikke vil, og det føles så vigtigt.

      Tusind tak fordi du deler.
      Jeg håber at du kan bruge mit svar. Skriv endelig tilbage.
      Freja ❤

      Like

  3. Sikke nogle fine ord på din blog om at finde sig selv i/efter moderskabet. Tankerne kender jeg alt for godt (er stadig på barsel). Det lyder som den allerbedste løsning at du tager dig tid til at mærke efter. Måske skal du bare sige til folk der spørger at du har taget en tænkepause?

    /K

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s